DM 2 generationer

06/05 - 2020 |

Makker turnering: ingen aldersgrænser, men et makkerpar skal bestå af to generationer
Hcp: summen af makkerparrets hcp. må ikke overstige 36

DM 2 generationer er en makker eliteturnering. Der spilles 36 hullers slagspil (Foursome) over 2 dage. Det er en sjov turnering at deltage i, hvis der er flere generationer i familien, som spiller golf.

 

Mere om DM 2 generationer - målgruppe, rækker og spilformat

Danmarksmesterskaberne spilles én gang om året. Der spilles om 2 separate mesterskaber, der afvikles på samme dag og på samme bane

  • Far/søn rækken

  • Mixed- rækken: far/datter – mor/datter – mor/søn – barnebarn/bedsteforælder


Mesterskabet afvikles over 2 dage. Der spilles 18 hullers Foursome på førstedagen og 18 hullers Foursome på anden dagen.

 

Præmieoverrækkelse til DM 2 generationer

Danmarksmesterskabet afsluttes med en præmieoverrækkelse. Der uddeles guld, sølv og bronze medaljer i begge rækker. Derudover modtager vinderen af hver række Dansk Golf Unions vandrepokal indtil næste års DM 2 generationer. Her bliver man indgraveret i det fine selskab med de andre tidligere vindere.